Arkiver maj 2020

Sådan kommunikerer du målgruppe-specifikt

Hvis du har et job eller hobby, der kræver, at du kommunikerer til andre mennesker – det kunne være potentielle kunder, hvis du ejer en virksomhed, eller dine studerende, hvis du er lærer på en skole – så har du måske allerede hørt om målgruppespecifik kommunikation.

At kommunikere på en måde, som er målrettet målgruppen, er et vigtigt greb inden for kommunikation og markedsføring. Hvis du ikke kommunikerer på en måde, som er rammer din ønskede målgruppe, vil altså det tid og arbejde du har lagt i dit kommunikationsprodukt i bedste fald være mindre effektivt, i værste fald være spild af tid, fordi målgruppen simpelthen enten ikke forstår eller ikke er interesseret i dit kommunikative budskab.

Der er udrettet mange værdifulde metoder og modeller til at kommunikere målrettet mod målgruppen. På eksempelvis denne hjemmeside kan du få svar på spørgsmålet: hvad er ciceros pentagram, og du kan også finde mange gode fagbøger om andre kommunikationsmodeller og -metoder.

Her giver vi dig en let indføring i noget af det allermest basale, du skal have for øje, for at ramme din ønskede målgruppe:

Find din målgruppe

First things first. For at kunne ramme din målgruppe, bliver du nødt til at vide, hvem din målgruppe egentlig er. Retter dit produkt sig mod teenagedrenge, middelaldrende mænd bosat i Whiskeybæltet, gravide eller aspirerende veganere?

Det er ikke sikkert, du ved det helt præcist, men arbejd på at få en idé om, hvem din målgruppe egentlig er.

 

Kommuniker med et sprog der rammer din målgruppe

Det er vigtigt, at du kommunikerer i et sprog, der apellerer til din målgruppe. Du skal tale i samme sprog og samme vidensniveau som dem. For eksempel vil du kunne se stor forskel på formidlingen af det samme nyhedshistorie alt efter om den er bragt i Politiken eller Ekstra Bladet, fordi Politiken og Ekstra Bladet har helt forskellige målgrupper. Hvor Politiken vil benytte et mere formelt og neutralt sprog og have fokus på information og saglighed, vil Ekstra Bladet benytte et mere kækt og provokerende sprog og skrive langt mere sensationelt.

 

Kommuniker det rigtige sted 

Endelig er det væsentligt, at du er til stede på de samme platforme som din målgruppe, for at du kan ramme dem. Hvis størstedelen af din målgruppe hovedsagelig benytter Instagram, vil det være spild af gode kræfter hvis du sender alt din kommunikation ud på Facebook. Du skal naturligvis kommunikere et sted, hvor din målgruppe vil lægge mærke til det.


Fattigrøvens guide til at give gaver

Du er inviteret til rund fødselsdag i næste måned. Det er jo meget fint og hyggeligt altsammen. Bortset lige fra, at du endnu ikke har fundet en gave.

Og din konto er mere eller mindre tom.

Hvad gør du så? Du kan jo ikke troppe op helt uden en gave.

Heldigvis er der et par tricks, du kan bruge, hvsi du gerne vil skaffe en fin gave til ganske få penge.

Her får du et par af vore bedste trick:

 

1. Lav dine egne gaver

Du har sikkert et eller andet, du er god til. Og nu er tidspunktet, hvor du skal udnytte dine skjulte evner for vildt.

Måske er du super skarp i et køkken. Så er der bare med at producere lækre småkager, bolsjer og hvad der ellers er af muligheder, og pakke dem i fine glas med en pæn mærkat og en stribet sløjfe omkring. Voila.

Er du god til musik, så skriv et suværent nummer til fødselaren og få det indspillet.

Eller er dine strikke-skills helt formidable? Så tag og strik nogle lækre handsker, et halstørklæde eller måske endda en cardigan.

Kan du ikke strikke? Så er der heldigvis også mange andre evner, der kan bruges. Hvis dine planter formerer sig med lynets hast og du er en haj til at prikle, så plant dine skud over i potter og vent til de vokser sig store og flotte. Og giv dem så væk, når der skal gives gaver. 

Det kræver selvfølgelig, at du er ude i god tid. Så det sidste tips skal du måske bare gemme til en anden god gang…

 

2. Køb brugt

Hvis du køber brugt, kan du få meget mere for pengene.

Gør en god handel på Gul og Gratis. Det kræver måske, at du bruger lidt tid på processen. Men til gengæld er der masser af penge at spare.

Hvis du er på udkig efter baby- og børneudstyr, er Reshopper en god mulighed, og der er også masser af lækre sager til billige penge i butikker såsom Børneloppen.

Du kan også finde fine bøger og smukke vaser i et antikvariat eller gå ind en anden form for genbrugsbutik og lade dig inspirere.

 

3. Giv gavekort til dine egne ydelser

Endelig, hvis du har brug for en idé til en gave, der ikke kommer til at koste dig så meget som en rød reje – så er svaret: Giv et gavekort til en ydelse, du selv leverer.

Det kan være et klippekort til at få vasket vinduer, en hovedrengøring af huset eller 10 gange bilvask. Alternativt, hvis du er den knap så praktisk og lidt mere romantiske type, så vil et gavekort til fri massage bringe glæde.

Det er: Hvis du giver det til den rette.